Syning

Trøjen ovenfor er netop blevet færdig, og for en sjælden gang skyld er det til mig selv. Det er oftest drengene, der får nyt og jeg synes også det kan være svært at skabe noget lækkert tøj med en god pasform til mig selv. Jeg har en svaghed for striber, så da jeg faldt over dette stykke stof var jeg nødt til at eje det. Resultatet blev en loose fit bluse, som sidder perfekt og hvor eneste udfordring ved projektet var at få striber til at passe – jeg er lidt autistisk lige på det område, og jeg måtte også gå en smule på kompromis ved nogle af de øverste striber over skuldrene, men jeg er glad for resultatet, og jeg kommer til bruge blusen meget. Mønsteret har jeg tegnet selv efter en kjole jeg havde kasseret, men der er ikke tale om raketvidenskab, så det er et hurtigt projekt – også for nybegyndere…

Jeg har for ganske nylig modtaget en pakke fra min all-time yndlings stofpusher Stofdepotet. Den gemte på fire lækre isolikvaliteter og den fineste, lækreste bomuldsjersey. Jeg tænker, at der skal fabrikeres nogle baggy sweatbukser og så en kjole og/eller t-shirt  til undertegnede. ..og ellers er det jo rart at have nogle lækre stofkvaliteter på lager-sammen med alle de andre:-)

Maybe not?! Vi er så snydeheldige, at vi er inviteret til bryllup ved en af gemalens barndomsvenner i juni, og allerede da jeg åbnede invitationen begyndte jeg at få svedige håndflader ved tanken om, at jeg skulle have fundet et passende outfit. Jeg HADER “fine” kjoler, og jeg hader endnu mere tanken om de mange ture i meget små omklædningsrum, jeg skal overleve for at finde noget, der bare sidder nogenlunde samtidig med at det er behageligt at have på. Endnu mere hader jeg tanken om at sige “på beløbet, tak” til et garanteret svimlende beløb. Alt sammen for at jeg kan have en kjole på i noget der ligner ti-tolv timer for derefter at hænge den bagerst i garderobeskabet, hvor den kan hygge sig sammen med lignende hade-køb. Derfor har jeg kastet mig ud i et projekt, som jeg syntes var en skidegod ide, da jeg stod i butikken men som nu, hvor jeg står med tre meter fantastisk lækker satin i hænderne ikke synes så skide genial…Wish me luck…det ender nok med endnu en tur i et mini-omklædningsrum og en kjole parkeret bagerst i skabet…

Hold da kæft, så gik der lige en uge uden indlæg! Den sidste uge har budt på lidt af det hele: tøsehygge, arbejdsstart efter en dejlig påskeferie, eksamen osv. Det har virkelig været hårdt for drengene at starte op efter ferien –  især Magnus som generelt trives bedst, når hverdagen kører i sin vante rille. Stilheden her på bloggen skyldes dog primært, at gemalen har læst til eksamen og han har derfor brugt både den ene og den anden pc mv, så selvom jeg har haft en masse indlæg i tankerne har jeg ikke kunnet komme til tasterne…det er heldigvis slut nu, for i dag bestod han sin eksamen, og vi har nu ro knap tre år igen.

Nåh men tiden er også blevet brugt til lidt syning. Efter at have set den populære mini-hudson sweatbuks syet op flere af flere bloggere, som alle roser mønsteret til skyerne blev jeg til sidst nødt til at prøve den af…og jeg må indrømme, at mønsteret og damen bag har fortjent hvert eneste rosende ord, der er blevet skrevet. Bukserne har en perfekt pasform, og så er de utrolig nemme at sy. Jeg havde en rigtig lækker Little Marc Jacobs isoli liggende på lageret, og resultatet blev faktisk ret godt…desuden synes Gustav, at de er dejlige at have på, hvilket er den vigtigste parameter for, hvorvidt de bliver brugt. Mønsteret giver rig mulighed for at tilføre en masse detaljer, og jeg har allerede en del ideer, der skal afprøves i nærmeste fremtid.

Se nu en lille lækker sag min linse har fanget! Der er blevet kørt et par bukser gennem maskinen, og Magnus var mere end villig til at stille op til fotografering (endda uden bestikkelse), og så er det altså om at slå til. Jeg har syet et par fløjlsbukser i en skøn udefinerbar farve efter et mønster,  jeg har fundet i Alt om Håndarbejde. De har en perfekt pasform, som ikke strammer nogle steder, og så er de nemme at få af og på. Alt sammen plusser i min bog, når man har drenge, der helst vil have sweatshirt-bukser på og som nogle gange trækker et toiletbesøg til sidste øjeblik. Der er klippet til to par andre bukser i samme mønster, og så tænker jeg, at der skal produceres shorts i vildskab efter samme mønster.

Ja det er så den samlede længde af de trådruller, jeg har stående herhjemme lige nu…80 ruller overlock-tråd, som jeg har købt og betalt på en online-auktion. Muligvis ikke det smarteste jeg har foretaget mig til dato, men jeg blev grebet af stemningen, og pludselig havde jeg sgu vundet budrunden og en mængde tråd, der  har samme længde som en køretur fra matriklen og til Københavns rådhusplads! Der skal altså rykkes utrolig meget stof gennem overlockeren før det er brugt, men så må jeg håbe, jeg kender andre syglade kvinder, der er interesseret i et godt tilbud…ellers må jeg jo finde alternative anvendelsesmuligheder – bum bum nogle gode forslag?!