Se nu en lille lækker sag min linse har fanget! Der er blevet kørt et par bukser gennem maskinen, og Magnus var mere end villig til at stille op til fotografering (endda uden bestikkelse), og så er det altså om at slå til. Jeg har syet et par fløjlsbukser i en skøn udefinerbar farve efter et mønster, jeg har fundet i Alt om Håndarbejde. De har en perfekt pasform, som ikke strammer nogle steder, og så er de nemme at få af og på. Alt sammen plusser i min bog, når man har drenge, der helst vil have sweatshirt-bukser på og som nogle gange trækker et toiletbesøg til sidste øjeblik. Der er klippet til to par andre bukser i samme mønster, og så tænker jeg, at der skal produceres shorts i vildskab efter samme mønster.
En lækker haps har fået nye bukser
previous post