Endelig er foråret her, og en ny havesæson er skudt i gang. Jeg har haft travlt med at vække planter til live efter deres vinterhi i kælderen, drivhuset er vasket ned, der er blevet revet blade sammen, dahliaerne er sat til forspiring, og den første omgang pluksalater har skudt deres spæde grønne spirer gennem jorden. Køkkenhaven er gravet, kartofler er lagt til forspiring og den tilbagevendende årlige kamp mod skvalderkål og brændenælder er indledt. Altså er mange af de lidt hårdere opgaver overstået, og nu begynder alt det sjove. Der skal købes frø, forspires og laves plan for køkkenhaven. Jeg har virkelig svært ved at begrænse mig, når der skal vælges frø til køkkenhaven. Der er altid en masse afgrøder, jeg gerne vil prøve, og samtidig er der er nogle grøntsager, der bare skal være plads til. Drengene synes, det er sjovt at være med i haven. Især Magnus går meget op i hvilke ting, der skal plantes i køkkenhaven og ikke mindst hvilke grøntsager, der ikke skal. Broccoli er for eksempel bandlyst. Gustav er mere optaget af finde biller, regnorme og mariehøns, som han gerne vil have som kæledyr indenfor. Det er indtil nu lykkes mig at forhindre ham i at smugle de små kryb indenfor, men jeg ville ikke blive spor forbavset, hvis jeg en dag finder sådan en krukke på hans værelse. Han er vildt optaget af det, og stiller titusinde spørgsmål, som jeg overhovedet ikke kan svare på. Det er sjovt at opleve haven fra børnenes optik og hvordan de blander virkelighed med deres egen fantasi. For eksempel inddeler de mange af dyrene i venner og fjender og digter nogle frygtelige historier om, hvordan de enkelte dyr kæmper om herredømmet i haven. Som regel vinder “vennerne” som de kalder det:-)
Jeg er mange gange blevet spurgt om, hvorfor jeg gider bruge så meget tid på havearbejde. Jeg forstår godt, hvis det virker skørt at være vild med noget, der både giver ondt i ryggen og smertefulde vabler, men haven er heldigvis andet og mere end det. Jeg har stillesiddende arbejde, hvor jeg dagligt er i kontakt med mange mennesker fra alle dele af verden og efter endt arbejdsdag er mit hoved træt. Jeg bruger timerne i haven til at koble fra og nyder lyde, lugte og dyrenes puslen.
Vi er på ingen måde selvforsynende, men jeg synes det er fedt, at jeg kan producere lækre og sprøde grøntsager til hele familien, at jeg kan plukke bær og frugter til saft, grød, desserter og marmelade, og at jeg kan plukke blomster helt frem til frosten uden at belaste miljøet. Jorden er der jo og kræver ikke meget andet end nogle frø, arbejdskraft og tålmodighed. Desuden synes jeg, det er vigtigt at børn lærer, hvor maden kommer fra, og at en gulerod ikke bare er noget der ligger på hylden i supermarkedet. De får respekt for naturen, og så smager en gulerod man selv har passet og plejet altså bare bedre end en der har været pakket i plast og fragtet med lastbil.
Så hvis du har den mindste lyst til at forsøge dig med en køkkenhave, kan jeg kun sige: Sæt i gang!!!